Lee Han-beom drager videre.
FC Midtjylland bekræfter, at de har solgt den sydkoreanske stopper til Club Brugge. Her har han fået kontrakt til 2029.
FCM modtager angiveligt omkring 80 millioner kroner for Lee. Læs mere om det her.
Sportschef Kristian Bach Bak sætter ord på forsvarsspillerens tid i det midtjyske.
- Vi købte Lee direkte fra Sydkorea, hvor han var en stopperprofil, som vi syntes passede godt ind i den måde, vi spiller på.
- Han havde allerede en fysisk pakke og nogle spillemæssige kvaliteter, og vi kunne se, at hvis han blev integreret, ville han kunne blive en profil hos os.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han har stille og roligt udviklet sig, og efterhånden som integrationen – herunder særligt sproget – er kommet på plads, har han ikke set sig tilbage. Han har leveret kontinuerligt og taget konstante skridt i den rigtige retning.
- Lees rejse er et facit på, hvordan vi gerne vil udvikle de her toptalenter, som kommer langvejs fra. Der skal lyde en kæmpe cadeau til hele staben, alle omkring ham og Mike (Tullberg, red.) som cheftræner.
- Det sidste år har virkelig været med stærke præstationer og en vild udvikling.
24-årige Lee nåede tre år og 67 kampe for FC Midtjylland, som han både vandt Superligaen og pokalturneringen med.
Lee Han-beom får trøjenummer tre i Club Brugge.

Saver FCK: Hvor er respekten?
Hattrick | Afsnit 8I dagens Hattrick runder vi Danmarks gode muligheder for koefficient-høst, og hvilke klubber der venter de fire hold i Conference League.
Læs mere
FC Midtjylland
Club Brugge
3F Superliga
























