2026-09-04 11:16:00

Inden CL-lodtrækning: HB Køge vil gerne lokke Pernille Harder

Fredag finder HB Køge Women sine modstandere i Champions League. Cheftræner Kristian Mørch vil gerne trække Bayern München, så han kan vise Pernille Harder, hvor fedt det er at spille i HB Køge.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Kvindeliga - 6. runde

I morgen d. 5. sep 13:00

KØG

vs

FCN

HB Køge Women er tilbage i det fine selskab.

Efter tre års fravær formåede de danske mestre denne gang at kvalificere sig til Champions League, hvor modstanden bliver en helt anden, end hvad Mille Gejl og resten af holdet er vant til.

Nu er det lige pludselig giganter som FC Barcelona, Arsenal, Lyon og Bayern München, som kan lægge vejen forbi Køge til Champions League-fodbold.

HB Køges cheftræner, Kristian Mørch, er godt klar over, at hans hold kommer på noget af en opgave i det forjættede land, men det tager han gerne.

- Nu er seedningssystemet jo lavet sådan, at man ved, at man får to rigtig gode hold fra hvert lag. Så vi kan håbe på, at vi selvfølgelig får nogle kampe, hvor vi tænker: 'Her har vi fra start en rigtig god mulighed for at vinde og få point'.

- Men vi ved også godt, at når man kommer hertil, er det jo for at spille mod nogle dygtige hold. Så skal man jo ikke gå hele tiden og håbe på, at man kun spiller mod de næstbedste. Der må komme det, der kommer, siger Kristian Mørch til Bold.

Artiklen fortsætter efter billedet

Champions League -Inden CL-lodtrækning: HB Køge vil gerne lokke Pernille Harder
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Cheftræneren er altså klar til de store modstandere, men der er især én klub, som han gerne vil møde i løbet af Champions Leagues ligafase.

Det er Bayern München, som har flere danske landsholdsstjerner.

- Jeg kunne godt tænke mig at vise Pernille Harder og Stine Ballisager, hvor fedt det er at spille i Danmark.

Er det med henblik på at hente et stort resultat eller med tanke på en mere langsigtet løsning med de to?

- Skal vi ikke bare lade den stå ved det, som jeg sagde. Så kan folk jo læse, hvad de vil, siger en kæk Kristian Mørch.

Tiden må vise, om Kristian Mørch får sin vilje og kan vise Pernille Harder og co., hvordan man spiller fodbold i HB Køge.

Lodtrækningen finder sted senere fredag.

Disse hold kan HB Køge trække:

De 18 hold er blevet fordelt i tre seedningslag med seks hold i hver. Hvert hold skal spille seks kampe i ligafasen:

Man møder to modstandere fra Pot 1, to modstandere fra Pot 2 og to modstandere fra Pot 3. Mod hvert pot spiller man én kamp hjemme og én kamp ude, skriver UEFA.

Pot 1 – HB Køge trækker 2 modstandere
Barcelona
Lyon
Chelsea
Bayern München
Arsenal
Paris Saint-Germain

Pot 2 – HB Køge trækker 2 modstandere
Real Madrid
Juventus
BK Häcken
Roma
Benfica
Paris FC

Pot 3 – HB Køge trækker 2 modstandere
Manchester City
OH Leuven
HB Køge
Austria Wien
Inter Milan
Servette Chênois

HB Køge kan naturligvis ikke møde sig selv og vil derfor få to af de øvrige fem hold i Pot 3.

I alt får HB Køge seks forskellige modstandere: To fra hvert seedningslag.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Kvindeliga - 6. runde

I morgen d. 5. sep 13:00

KØG

vs

FCN

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce