




Sirius buldrer videre i toppen af Allsvenskan.
Lørdag formåede holdet at levere et stærkt comeback og slå Kalmar FF med 3-2 hjemme på Studenternas IP i Uppsala.
Topholdet, der havde danske Tobias Anker med fra start i det centrale forsvar, var bagud 0-2 frem til det 64. minut, hvor midtbanespilleren Victor Svensson kickstartede det, der siden skulle vise sig at blive et utroligt comeback.
Med et kvarter tilbage udlignede angriberen Isak Bjerkebo fra 11-meter-pletten, og i overtiden stak det så helt af, da indskiftede Odera Samuel Adindu scorede det sejrsgivende mål.
Den nigerianske angriber havde blot været på banen i tre minutter, da han sendte bolden i mål.
Adindu stak af sted i højre side af banen, hvor han modtog bolden fra Joakim Persson. Derefter var lagde han køligt bolden i mål via det lange målhjørne til stor jubel for hjemmeholdets tilskuere.
Resultatet betyder, at Sirius fortsat er ubesejret i Allsvenskan, og at klubben nu er oppe på 16 point efter seks kampe.
Kalmar ligger på 13. pladsen med blot fire point efter samme antal kampe.


Kalmar FF
Sirius
Allsvenskan




































