VM-slutrunden starter først om nogle måneder, men allerede nu er der masser af drama at spore.
Her spiller Iran en stor rolle, da man tidligere meldte ud, at man ikke ønskede at rejse til USA på grund af militære angreb på landet fra Israel og USA.
Der har siden været stor snak om, hvorvidt Iran vil deltage i slutrunden, men det kommer de til.
Sådan lyder det fra FIFA-præsident Gianni Infantino.
– Der er ikke nogen plan B, C eller D. Der er kun en plan A.
Artiklen fortsætter efter billedet

– Iran er et fodboldland. Vi vil have, at de er med til VM, siger Gianni Infantino ifølge Voetbal International og understreger, at der er tale om en kompliceret situation.
Tidligere har FIFA-præsidenten også afvist Irans ønske om at spille sine VM-kampe væk fra USA, da man ville have dem flyttet til Mexico i stedet.
Iran skal spille to kampe i USA, da man lægger vejen forbi Los Angeles og Seattle, og den plan holder Infantino fast i.
Iran er i gruppe med Belgien, Egypten og New Zealand ved VM og kan møde USA i ottendedelsfinalen i Dallas, hvis de slutter på andenpladsen i gruppen.

Hjulmand tæt på Atlético Madrid
Hattrick | Afsnit 141Morten Hjulmand ser ud til at være på vej mod et af de helt store skifter i sin karriere. Det er et spørgsmål om tid før han bytter Lisabon ud med Madrid.
Læs mere
FIFA VM
Iran


































