Søndagens kamp mellem Tottenham og Manchester City leverede god underholdning.
Thomas Franks tropper formåede at vende 0-2 til 2-2, men efter kampen var der ikke nogen reaktion fra Thomas Frank at spore på de danske tv-skærme.
Viaplay, der har de danske rettigheder til Premier League, har nemlig fra Tottenham fået besked på, at Frank ikke er til rådighed for netop Viaplay for tiden.
Det fortæller Kim Mikkelsen, senior vice president og nordisk sportschef for Viaplay, til B.T.
- Det er korrekt og ærgerligt, at vi ikke kunne give vores seere et interview med Thomas Frank. Men Tottenham har meddelt os, at de for tiden ikke stiller Frank til rådighed for os.
Artiklen fortsætter efter billedet

- I princippet bør du jo spørge Tottenham om grunden, men som vi forstår det, er de utilfredse med, at vi i et tidligere interview stillede ham et par spørgsmål om det pres, han er under i Tottenham - og hvilken opbakning, han føler i klubben og blandt fans, siger Viaplay-bossen til B.T.
Over for B.T. fortæller Kim Mikkelsen yderligere, at de hverken har noget udestående med Tottenham eller ved, hvor længe London-klubben har tænkt sig, at Viaplay ikke må snakke med Frank.
Kim Mikkelsen fortæller også, at Viaplay er overrasket over grunden, men synes ikke, at de har gjort noget forkert. Tv-stationen har nu tænkt sig at tage situationen til efterretning og levere den bedst mulige dækning uden interviews med den danske Spurs-træner.
Tottenham indtager 14. pladsen i Premier League. Frank har været klubben cheftræner siden sommer.

VM Morgenbriefing: Spanien er klar til semifinalebrag
Hattrick | Afsnit 145Spanien er klar til VM-semifinalen efter endnu en sen afgørelse fra superindskifter Mikel Merino.
Læs mere
Tottenham
Premier League































