Ifølge Sky Sport Italia har MLS-klubben Toronto FC tilbudt Napoli-profilen Lorenzo Insigne en kæmpe kontrakt, som italieneren skulle være meget fristet af.
Canadierne har efter sigende tilbudt en femårig kontrakt til en værdi af 85 millioner kroner per sæson samt en række bonusser oveni.
30-årige Insigne har kontraktudløb i barndomsklubben Napoli til sommer, men i Canada regner de med, at EM-vinderen kommer før det.
Det fortæller den tidligere landsholdsspiller Sebastian Giovinco, der personligt lavede 83 kasser og 51 oplæg i 142 kampe for netop Toronto fra 2015 til 2019.
- Her i Canada er de overbevist om, at handlen er i hus. De forventer, at han ankommer til marts, men det lyder mærkeligt for mig. Insigne er anfører for Napoli, og jeg tror ikke, han forlader klubben midt i titelræset, siger Giovinco til Corriere dello Sport.
Artiklen fortsætter efter billedet

Sebastian Giovinco bliver også spurgt til, hvad Insigne skal forvente, hvis han tager til Toronto.
- Det kommer an på, hvad du vil. Jeg havde det godt på et menneskeligt plan i en by, hvor det er nemt at bo. Professionelt er man nødt til at overveje, at man kan forsvinde fra radaren. Jeg mistede min plads på landsholdet og synlighed. Hvis man er klar til at droppe de ting, er det en oplevelse, jeg vil anbefale alle.
- Toronto er en vidunderlig by i et smukt land. Der er et stort italiensk samfund, og der er frihed til at gå hvor som helst uden at blive forstyrret.
- Da jeg kom hertil i 2015, blev jeg lovet penge, der ikke var der, men jeg vil ikke snakke om de detaljer. Jeg fortryder ikke mit valg. Jeg havde flere mål og assists end kampe. Jeg gjorde det godt, selvom det ikke var gavnligt, siger Giovinco.
34-årige Sebastian Giovinco er i øjeblikket klubløs, efter han i sommer forlod Al-Hilal.

SSC Napoli
Toronto FC
Major League Soccer

































