2026-05-09 15:25:41

Intens deler på Anfield: Chelsea tog første PL-point siden marts

Et underholdende opgør mellem Liverpool og Chelsea sluttede lørdag 1-1. Det er Chelseas første point siden marts.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 36. runde

FT

LIV

1 - 1

CHE

6'
10
Ryan Gravenberch
Mål
35'
11
Enzo Fernández
Mål

Anfield dannede lørdag rammen for et spændende Premier League-opgør mod Chelsea. 

Gæsterne fra London havde danske Filip Jørgensen med fra start.

Liverpool brød dødvandet efter bare fem minutter. 

Et frispark fra Dominik Szoboszlai blev banket i muren, hvorefter Rio Ngumoha samlede op og fandt Ryan Gravenberch, der krøllede bolden ind forbi Filip Jørgensen i Chelsea-målet. 

Kort efter var Virgil van Dijk tæt på at fordoble føringen, men hollænderens forsøg fra tæt under mål blev sparket over. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Intens deler på Anfield: Chelsea tog første PL-point siden marts
Foto: Peter Powell/AFP/Ritzau Scanpix

Chelsea bed dog også fra dig. Marc Cucurella sparkede mod mål og tvang Giorgi Mamardashvili ud i fuld længe for at redde. 

London-klubben havde fået bedre fat, og det gav pote efter 35 minutter, hvor Enzo Fernandez udlignede til 1-1.

Argentineren var tæt på at score igen kort efter, men Mamardashvili kom til undsætning for Liverpool.

Annullerede mål
Kort inde i anden halvleg så det ud til, at ondt skulle blive værre for Liverpool. Cole Palmers scoring blev dog annulleret, fordi Cucurella var offside. 

Også værterne på Anfield skulle smage følelsen af et annulleret mål. 

Curtis Jones stangede bolden i netmaskerne for Liverpool, men linjedommeren hev prompte flaget i vejret for offside. 

Liverpool var tæt på igen to minutter senere, men en stor redning af Jørgensen reddede Chelsea.

Arne Slots tropper kom også tæt på, da Szoboszlai sparkede på stolpen fra distancen, men bolden ville ikke ind. 

I slutfasen tjekkede VAR for et straffespark til Chelsea, men London-klubben fik ikke noget. Derfor sluttede den underholdende affære på Anfield med 1-1 på resultattavlen. 

Det betyder, at Liverpool har 59 point og fortsat indtager fjerdepladsen. Slots mandskab kan dog blive passeret af Aston Villa søndag.

Chelsea fik lørdag point i Premier League for første gang siden den 21. februar. The Blues har 49 point og er på niendepladsen. Du kan se Premier League-stillingen her. 

Podcast Cover

Superliga-profiler siger farvel

Hattrick | Afsnit 81

Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.

Læs mere
-19:04

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 36. runde

FT

LIV

1 - 1

CHE

6'
10
Ryan Gravenberch
Mål
35'
11
Enzo Fernández
Mål
Annonce

13 kommentarer

Se kommentarer
Annonce