

I den sidste Serie A-kamp før juleaften havde Inter-besøg af de hypede oprykkere fra Como på Giuseppe Meazza.
Den tidligere AGF'er Yann Bisseck var foretrukket centralt i trebackkæden for værterne, mens 42-årige Pepe Reina på ny var mellem stængerne for Como.
Inter var bedst før pausen, selvom Como kom frem til et par afslutninger, men det var ikke helt misvisende at pausestillingen var 0-0.
Efter pausen viste Inter vejen med to mål.
Artiklen fortsætter efter billedet

Første gang var det Carlos Augusto, som efter et par minutters spil stangede et indlæg fra Hakan Calhanoglu i nettet til 1-0.
Målet blev efterfulgt af en fase, hvor Inter var i kontrol over sagerne, og to minutter inde i tillægstiden kunne Marcus Thuram lukke og slukke med et solidt skud, som Reina intet kunne stille op mod til 2-0.
Dermed konsoliderer Inter sig på tredjepladsen i Serie A, hvor de kan gå á point med førerholdet fra Atalanta, såfremt de vinder den kamp, de har i hånden.

Inter
Como
Serie A




























