Inter har onsdag delt en glædelig nyhed med klubbens fans.
Den italienske storklub har nemlig offentliggjort et flot årsregnskab, som viser et stort millionoverskud.
Overskuddet lyder på hele 35,4 millioner euro, hvilket svarer til mere end 250 millioner danske kroner.
Forklaringen findes blandt andet i en rekordhøj omsætning på 567 millioner euro, hvilket er en stigning på 94 millioner euro i forhold til 2023/2024.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Årsregnskabet markerer en historisk milepæl: For første gang i Inters moderne historie har vi opnået et nettooverskud.
- Dette resultat afspejler styrken i vores strategi, som bygger på bæredygtighed, driftsmæssig effektivitet og optimal udnyttelse af vores ressourcer, udtaler klubpræsident Giuseppe Marotta på Inters hjemmeside.
Inter nåede i sidste sæson helt til finalen i Champions League. I Serie A blev det til en andenplads.

Inter
Serie A







































