2026-07-09 18:50:00

AB-bomber sigter mod næste niveau

Med 18 mål og otte oplæg i 32 kampe var Jonathan Mathys en af hovedårsagerne til AB's suveræne oprykning, og nu venter en ny udfordring i 1. division.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 1. runde

fredag 24. jul

VB

vs

AB

Jonathan Mathys bombede mål ind for AB i den forgangne sæson, hvor Gladsaxe-klubben sikrede sig en suveræn oprykning til Betinia Ligaen.

Den 22-årige angriber scorede 18 mål og otte oplæg i 32 kampe, og det er en sæson, han sent vil glemme.

- Det har sgu været en vild sæson. Jeg har været glad for min første sæson i AB, og jeg ser frem til en forhåbentlig endnu vildere sæson, siger han til Bold.

Mathys skiftede til AB fra B.93 i sommeren 2025, og allerede få måneder efter ankomsten valgte parterne at forlænge samarbejdet.

- Der er stor gensidig tillid, og der gik ikke længe, før jeg fik mit gennembrud i AB.

Artiklen fortsætter efter billedet

Betinia Liga -AB-bomber sigter mod næste niveau
Foto: Thomas Sjoerup/Ritzau Scanpix

- Jeg har kæmpestor respekt for klubben, og at vi allerede efter et par måneder i min første sæson forlængede aftalen, var en no-brainer for mig.

Store ambitioner
Efter sommerpausen venter der nu fodbold i Betinia Ligaen, men den unge angriber lægger ikke skjul på, at han drømmer om at tage endnu et skridt op i karrieren.

- Jeg er rigtig glad for at være i AB, og mit fulde fokus er på den kommende sæson.

- Samtidig har jeg store ambitioner og drømmer om at spille på et endnu højere niveau. Hvis der på et tidspunkt opstår en mulighed, som er den rigtige for både AB og mig, så er jeg selvfølgelig åben.

- Lige nu er der ikke noget konkret, så det lader jeg mit bagland tage sig af.

Jonathan Mathys' nuværende kontrakt løber frem til sommeren 2028. Parterne har været i dialog om en yderligere forlængelse, men angriberen er tilfreds med den aftale, han allerede har.

- Der har været snak om en forlængelse, men lige nu er jeg glad for den kontrakt, jeg har, som også løber til 2028.

Vil score endnu flere
Troen på egne evner fejler heller ikke noget hos det tidligere FC Nordsjælland-talent.

Selv om han scorede 18 mål i sidste sæson, er han overbevist om, at han kan overgå den statistik i den kommende sæson i Betinia Ligaen.

- Der er jo lige så mange kampe i 1. division som i 2. division, så jeg tror godt, at jeg kan slå de 18 mål. Det ser jeg ikke som noget problem.

- Med den offensive spillestil, vi har, og de dygtige spillere, vi har over hele banen, kommer vi til at score en masse mål, og jeg vil gerne være en del af så mange af dem som muligt.

Jonathan Mathys har en fortid i FC Nordsjælland og Vejle Boldklubs ungdomsafdelinger. 

AB indleder den nye sæson i Betinia Ligaen den 24. juli, hvor de gæster netop Vejle. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 1. runde

fredag 24. jul

VB

vs

AB

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce