Natten til onsdag får Inters nye cheftræner Cristian Chivu sin debut.
Det gør han, når han og Inter skal spille imod mexicanske Monterrey ved VM for klubhold.
Chivu skal forsøge tage over efter Simone Inzaghis tunge arv i Milano-klubben, men allerede fra start af har han formået at imponere Inter-stjernen Alessandro Bastoni.
- Jeg blev straks ramt af Chivu på et menneskeligt plan. Jeg kendte ham allerede, fordi han var træner for vores U19-hold, men måske havde vi brug for at høre ham fortælle os om alt, hvad vi havde opnået i disse år. Jeg var virkelig imponeret over ham, fortæller Bastoni ifølge BeIN sports.
Artiklen fortsætter efter billedet

Udover at have været træner for Inters U19-hold har 44-årige Cristian Chivu stået i spidsen for Parma i Serie A den seneste sæson.
Han nåede kun at stå i spidsen for Parma i 13 kampe, men han formåede altså at imponere så meget, at det lykkedes ham at lande jobbet i Inter, som altså klart er karrierens største.
Derudover har rumæneren selv spillet 169 kampe for Inter.

Inter
Parma
Serie A


































