Italien -Inter sender målmand og back til Genoa
2018-06-29 20:35:26
Foto: Getty Images

Inter sender målmand og back til Genoa

Inter bekræfter, at klubben har sendt målmanden Ionut Radu og højrebacken Federico Valietti til Genoa.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Genoa har fredag sikret sig to forstærkninger, der kommer til fra Inter forud for den kommende sæson i Serie A.

Der er tale om den 21-årige målmand Ionut Radu, der skifter på en etårig lejeaftale, mens den 19-årige højre back Federico Valietti skifter på en permanent aftale til Genoa. Inter oplyser dog, at klubben har en tilbagekøbsklausul.

Radu, der i sidste sæson var udlejet til Serie B-klubben Avellino, er anfører for Rumæniens U21-landshold, mens Federico Valietti er en del af Italiens U19-landshold.

I sidste sæson spillede højrebacken for Inters Primavera-hold, der vandt både ligaen og pokalturneringen - blandt andet i selskab med danske Jens Odgaard.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce