


Inter har den ene hånd på Serie A-trofæet, og mandag skulle de fortsatte vejen mod mesterskabet.
Det skulle ske på udebane mod bundholdet fra Udinese, der kun lå to point over stregen inden opgøret.
Gæsterne dominerede allerede fra kampens begyndelse, men på trods af gode chancer til Benjamin Pavard og to gange Hakan Calhanoglu, ville bolden ikke ind.
Derfor følte Inter nok, at det var møghamrende ufortjent, at Udinese pludselig kom foran med tanke på spil og chancer.
Scoringen kom efter 40 minutter, da Lazar Samardzic forsøgte at lave et fladt indlæg, der fik lov til at trille gennem hele forsvaret og ind i målet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Kort inde i anden halvleg fik Inter bolden i nettet, men det blev annulleret for offside.
Gæsterne pressede gevaldigt på for at få det udlignende mål, og efter 55 minutter kom den, da Calhanoglu omsatte et straffespark.
Det lignede ikke, at Inter ville udnytte den store dominans, holdet havde i de sidste 45 minutter, hvor de ikke tillod Udinese et eneste skudforsøg.
Men til allersidst scorede guldfavoritterne, da Davide Frattesi var hurtig over et skud på stolpen fra Lautaro Martinez og sikrede sejren.
De tre point betød, at Inter har 14 point ned til AC Milan på andenpladsen med otte kampe tilbage af sæsonen.

Udinese
Inter
Serie A




























