

Æresdivisionen blev lørdag skudt i gang for Brian Priskes vedkommende.
Den danske træner så sit Feyenoord-mandskab spille 1-1 mod Willem II efter en sen udligning efter en stor fejl af målmanden Timon Wellenreuther.
Den danske træner var både skuffet og irriteret efter den dårlige start på sæsonen.
- Man kan altid tabe point, og det er en del af fodbold. Men at det skete i denne kamp, er meget irriterende.
- Willem II havde ikke nogen chancer, og alligevel tog de et point. Vi skulle have afgjort kampen meget tidligere, siger Priske til ESPN ifølge Voetbal International.
Artiklen fortsætter efter billedet

Træneren blev også spurgt ind til modstanderens meget defensive taktik.
- Jeg har respekt for modstanderen. Vi forventede ikke, at de ville komme her med en plan om at dominere.
- Det er op til os at komme igennem deres forsvar. Det gjorde vi et par gange, men så skal man afslutte sine chancer bedre.
- Hvis vi havde gjort det, ville vi have stået i en anden situation nu, siger Priske til ESPN ifølge Voetbal International.

Feyenoord
Æresdivisionen
































