Den tidligere Malmö-profil Isaac Kiese Thelin har fundet sit næste skridt i karrieren.
Den 34-årige angriber har skrevet under med SV Oberbank Ried i den bedste østrigske række, Bundesligaen.
Angriberen havde kontraktudløb med den japanske klub Urawa Reds, hvor det blev til 21 kampe for japanerne.
Kiese Thelin har et CV, der tæller klubber som Leverkusen, Bordeaux, Anderlecht og Malmö.
Det er i Malmö, at angriberen har haft sine mest imponerende tal. Her blev det til 196 kampe og 86 mål.
Isaac Kiese Thelin har også haft sin tid på det svenske landshold.
Her har han spillet 33 kampe for Sverige.
Det er også noget af det, Oberbank har hentet angriberen for.
- Vi ønskede kun at skrive kontrakt med en angriber, hvis vi var fuldstændig overbeviste om spillerens evner. Med Isaac har vi nu opnået det. I løbet af flere uger har adskillige diskussioner gjort det klart, at vi kunne begive os ud på en spændende rejse sammen i Ried, fortæller klubbens sportsdirektør Lukas Brandl på klubbens hjemmeside.
Den svenske angriber har fået en kontrakt med østrigerne, der løber til sommeren 2028.


Ried
Bundesliga
























