Alexander Isak har i løbet af sommeren været hovedperson i et vildt transferdrama.
Svenskeren har ifølge flere medier gjort det klart, at han vil væk fra Newcastle, der omvendt ikke ønsker at sælge sin angrebsstjerne.
Lige nu er han derfor isoleret fra resten af truppen og træner for sig selv, indtil der kommer en afklaring på den spegede situation.
Hovedpersonen har dog selv forholdt sig tavs. Lige indtil nu.
Tirsdag aften tager den 25-årige angriber således bladet fra munden på sin Instagram-profil, hvor han først takker for pladsen på PFA’s årets hold.
Artiklen fortsætter efter billedet

Hele opslaget kan læses i sin helhed nedenfor:
- Jeg er stolt over at blive anerkendt af mine medspillere med en plads på PFA Premier League Årets Hold for 2024/25.
- Først og fremmest vil jeg gerne takke mine holdkammerater og alle i Newcastle United, som har støttet mig hele vejen.
- Jeg er ikke med til prisuddelingen i aften. Med alt det, der foregår lige nu, føltes det ikke rigtigt at være der.
- Jeg har været tavs længe, mens andre har talt. Den tavshed har givet folk mulighed for at fremføre deres egen version af begivenhederne – selvom de ved, at det ikke afspejler det, der faktisk blev sagt og aftalt bag lukkede døre.
- Sandheden er, at der blev givet løfter, og klubben har kendt min holdning i lang tid. At opføre sig som om disse problemer først er opstået nu, er misvisende.
- Når løfter bliver brudt og tillid går tabt, kan forholdet ikke fortsætte. Det er dér, jeg står lige nu – og derfor er en forandring det bedste for alle, ikke kun for mig selv, lyder det fra Alexander Isak.
Liverpool har tidligere budt på svenskeren, og engelske medier skriver, at Arne Slot og co. stadig er meget interesserede.

Stor pokalændring: Ingen får hjemmebane i finalen
Hattrick | Afsnit 128Der er udsigt til markante ændringer i dansk fodbold, når det kommer til pokalfinalen. Fremover skal ingen klubber have fordel af hjemmebane, og vi ser nærmere på, hvad det kommer til at betyde.
Læs mere
Newcastle
Premier League





































