Skaderne er væltet ind over Newcastle denne sæson.
De sidste uger før landskampene måtte Premier League-klubben undvære Alexander Isak, men nu er der godt nyt om svenskeren forud for weekendens møde med Brighton.
- Alex har trænet og trænet godt, han trænede i starten af denne uge og så godt ud. Han vil være med i kampen den her weekend, siger manager Eddie Howe på et pressemøde.
Dog er svenskerens angrebskollega Callum Wilson ikke helt klar endnu fra den skade, der har holdt ham ude hele sæsonen.
- Callum har trænet, men vi vil fortsætte med at vurdere situationen dag for dag. Vi skal sikre os, at det er det rigtige tidspunkt, når vi igen tager ham ind i gruppen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Når vi får ham tilbage, vil vi gerne have ham tilbage i lang tid, så det er vigtigt, at vi træffer den rigtige beslutning, siger Newcastle-bossen.
Udover det kunne Eddie Howe også melde profilen Kieran Trippier ude de næste par uger, efter han har pådraget sig en forstrækning.
Howe siger dog, at man ikke forventer, den er alt for slem.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Newcastle
Premier League


































