EM U21 -Israel tog semifinale-billetten efter straffesparksdrama mod Georgien
Foto: Jack Guez/AFP/Ritzau Scanpix
2023-07-01 20:56:57
Foto: Jack Guez/AFP/Ritzau Scanpix

Israel tog semifinale-billetten efter straffesparksdrama mod Georgien

Israel trak lørdag aften det længste strå i kvartfinale-kampen mod Georgien, som var målløs efter 120 minutter. Derfor skulle det afgøres med straffesparkskonkurence, hvor Georgiens to afbrændere var nok til at sikre semifinalen for Israel.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM U21 - 1. runde

FT

GEO

2 - 0

GIB

10'
10
Otar Mamageishvili
Mål
17'
20
Vasilios Gordeziani
Mål

Georgien og Israel krydsede lørdag aften klinger i U21-EM, hvor der skulle findes en semifinalist, der møder vinderen af England mod Portugal.

Kampen startede langsomt, hvor det var tydeligt, at det var to nationer, som ikke turde risikere for meget.

Efter 19 minutter var det dog Georgien, som troede de havde bragt sig foran.

Zuriko Davitashvili modtog bolden i dybden nede bag Israels baglinje.

Davitashvili chippede bolden ind over til Giorgi Tsitaishvili, som hakkede kuglen i kassen.

Bolden havde dog sluppet stregen før Davitashvili kunne lægge den på tværs, og derfor blev det kun til målspark.

Det var generelt Georgien, som sad på spillet, hvor Israel forsøgte at være farlige gennem flere kontrastød.

Anden halvleg med flere chancer

De to hold angreb anden halvleg med lidt mere selvsikkerhed, og derfor kastede det også flere chancer af sig.

Hvor Georgien sad på det meste i første halvleg, var det Israel, som bed fra sig af flere omgange, hvor en række halvfarlige skud truede det georgiske mål.

Der manglede dog stadig de helt store chancer til begge hold.

Mod slutningen på den ordinære spilletid var trætheden på de to hold til at se. Flere spillere var nede med krampe, og flere måtte også lade sig udskifte.

I det 84. minut modtog Georgi Moistsrapishvili bolden på Georgiens venstre kant, og han tog et perfekt træk forbi sin direkte modstander.

Med fuld fart mod Israels baglinje sendte han et flad indlæg skråt tilbage i feltet, som havnede for fødderne af Georgi Gagua.

Gagua sparkede første gang, men bragede bolden langt over det israelske mål.

I dommerens sidste tillægsminut fik Georgien et frispark på kanten af det israelske felt.

Her var det Zuriko Davitashvili, som skulle tage sig af ansvaret, men han sendte bolden lige i den israelske mur.

Derfor skulle de to mandskaber ud i forlænget spilletid.

Den første halvleg af den forlængede spilletid var – ligesom slutningen af anden halvleg – præget af spillernes træthed.

Derfor var der heller ikke mange chancer at berette om.

Israel kom dog tæt på, da Oz Bilevi pludselig fandt plads i det georgiske felt, men hans afslutning i det korte hjørne blev reddet af Mamardashvili i det georgiske bur.

Flere chancer blev det ikke til i den forlængede spilletid, og derfor skulle vinderen findes gennem straffesparkskonkurrence.

Begge hold scorede deres første to spark, men Gagau brændte Georgiens tredje spark, hvorefter Khalaili scorede for Israel. 

Både Georgien og Israel scorede de to næste spark, men da Khvadagiani var nødsaget til at score for at holde Georgiens chancer i live, sendte han sit spark på stolpen. 

Dermed vandt Israel, som møder vinderen af kampen mellem Portugal og England. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

EM U21 - 1. runde

FT

GEO

2 - 0

GIB

10'
10
Otar Mamageishvili
Mål
17'
20
Vasilios Gordeziani
Mål
Annonce

14 kommentarer

Se kommentarer
Annonce