Italiener kan vinde stor nordamerikansk pris
2018-12-11 16:27:08
Foto: Getty Images

Italiener kan vinde stor nordamerikansk pris

Italienske Sebastian Giovinco er som eneste europæer nomineret til årets spiller i CONCACAF-regi. Han er oppe mod blandt andre Hirving Lozano og Hector Herrera.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Italienske Sebastian Giovinco blev med fire scoringer delt turneringstopscorer med klubkammeraten Jonathan Osorio, da Toronto i 2018 spillede sig frem til finalen i det nordamerikanske svar på Champions League.

Det har indbragt Giovinco en nominering til årets spiller i CONCACAF som den eneste europæer på listen.

Toronto tabte finalen til Guadalajara, der har Alan Pulido blandt de ti nominerede, der også tæller tre spillere, der til dagligt gør sig i europæiske klubber - Keylor Navas, Hector Herrera og Hirving Lozano.

Keylor Navas har tidligere vundet prisen to gange - i 2017 og 2014, mens Lozano er kommet ind som toer i både 2016 og 2017.

Vinderen findes via en afstemning blandt fans, medier, landsholdsanførere og landstrænere.

De nominerede til årets spiller i CONCACAF:
Sebastian Giovinco, Toronto
Hirving Lozano, PSV og Mexico
Jonathan Osorio, Toronto og Canada
Keylor Navas, Real Madrid og Costa Rica
Yendrick Ruiz, Herediano og Costa Rica
Hector Herrera, Porto og Mexico
Carlos Vela, Los Angeles og Mexico
Ruben Castillo, Motagua og Honduras
Alan Pulido, Guadalajara og Mexico
Kemar Lawrence, New York Red Bulls og Jamaica

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce