Jacob Steen Christensen er ofte at finde på den centrale midtbane for FC Nordsjælland, men nu kan han også skrive central forsvarsspiller på CV'et.
I anden halvleg måtte midtstopper Kian Hansen lade sig udskifte, da han ikke var på toppen, og det betød, at Jacob Steen Christensen måtte vikariere i det centrale forsvar med Erik Marxen som makker.
- Det var ikke helt en del af planen, men Flemming sagde til mig i pausen, at Kian ikke havde det så godt, og hvis han ikke kunne spille færdig, så skulle jeg derned, og det var jeg selvfølgelig frisk på.
- Det er ikke favoritpladsen, men hvis der er brug for det, så gør jeg det gerne. Så havde jeg også en god makker i Erik Marxen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Man skal nok ikke vænne sig til at se mig spille dernede, for jeg synes, vi har nogle gode spillere dernede, fortæller Jacob Steen Christensen til bold.dk.
Jacob Steen Christensen gjorde det ganske fint som vikarierende forsvarsspiller, for AC Horsens formåede ikke at have et skud på mål i hele kampen.
FC Nordsjælland vandt sikkert 2-0 og ligger derfor alene i front i Superligaen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Nordsjælland
3F Superliga



























