James Gomez er tilbage i dansk fodbold, hvor han i vinterens transfervindue satte sin underskrift på en lang aftale med OB.
Dermed vendte han retur til Danmark efter et mindre vellykket ophold i Tjekkiet og Sparta Prag.
Hos fynboerne håber den 22-årige forsvarer at få en masse minutter i benene.
Det fortæller han i et interview på klubbens X-profil.
- OB er en stor klub, og jeg tror, at alle spillere ønsker at spille i en klub, der har en god historie. For mig var det også vigtigt at kunne få noget mere spilletid.
- Det var også vigtigt, at det var et land og en liga, jeg kender. Jeg har spillet i Danmark i næsten tre år. Jeg kommer hertil med en stor fordel, så jeg kan hjælpe klubben med at opnå store ting, udtaler Gomez.
James Gomez har tidligere i karrieren spillet i AC Horsens, hvor det blev til 80 førsteholdskampe. I Sparta Prag fik han bare otte kampe.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
OB
3F Superliga




































