2021-02-01 20:09:23

Jammerbugt henter ung midt i Randers

Randers sender den 21-årige midtbanespiller Issah Salou til 2. divisionsklubben Jammerbugt, meddeler klubberne mandag aften.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jammerbugt har mandag hentet nyt blod til midtbanen i form af Issah Salou, der har savnet spilletid i Randers.

Den 21-årige landsholdsspiller fra Niger har skrevet under på en kontrakt til sommeren 2021.

- Vi er glade for at have fået Issah Salou til klubben. Han er en hårdtarbejdende og boldsikker midtbanespiller, som er dygtig i sine vendinger. Det er en sulten spiller, som vi får til klubben, og vi glæder os til, at han bliver en del af holdet, siger Jammerbugt-træner Bo Zinck.

Artiklen fortsætter efter billedet

2. Division -Jammerbugt henter ung midt i Randers
Foto: Getty Images

Issah Salou står noteret for to førsteholdskampe for Randers FC og glæder sig nu til at jagte mere spilletid i Jammerbugt.

- Jeg glæder mig meget til at komme i gang i Jammerbugt FC og vise, at jeg er en god fodboldspiller. Jeg har ikke fået så meget spilletid i Randers, men jeg har altid arbejdet hårdt til træning, og i de kampe, hvor jeg har spillet. Nu skal jeg bevise mig i en ny klub, og det ser jeg meget frem til, siger Issah Salou.

2 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0