Jan Mølby var ude i kulden - måtte ordne Preben Elkjærs støvler

@AndersJ2018

Årets julekalender på bold.dk handler i anledning af VM naturligvis om landsholdsfodbold.

Hver dag frem til juleaften fortæller en tidligere landsholdsspiller om store oplevelser, sjove holdkammerater og fede anekdoter fra forskellige samlinger og slutrunder.

Bag 14. låge ser Klaus Berggreen tilbage på landsholdskarrieren, der inkluderede hele tre slutrunder og i alt 46 A-landskampe og fem mål.

Første store landsholdsoplevelse for Berggreen var i 1983, hvor Danmark på vanvittig vis tog til Wembley og rejste hjem med en 1-0-sejr i EM-kvalifikationen efter en straffesparksscoring af Allan Simonsen.

Det var en vild oplevelse, siger Berggreen til bold.dk.

Derefter begyndte det danske landshold at levere resultater, der aldrig var blevet set før.

- Det var første gang, at den rød-hvide fane var uden for Danmark. Der var 25.000 danskere, der tog til Wembley for at se os spille.

- Det havde vi aldrig oplevet før. Det var fuldstændig vanvittigt. Selvom vi spillede i Paris, var der rødt og hvidt overalt. Den kæmpe, folkelige opbakning var noget helt nyt, der startede, siger Klaus Berggreen til bold.dk.

Danmark endte med at kvalificere sig til EM i 1984 i Frankrig, men det begyndte hårdt for Danmark, da det blev til et 0-1-nederlag til Frankrig, og Allan Simonsen måtte bæres fra banen.

Danmark spillede sig dog videre fra gruppen efter to sejre over Belgien og Jugoslavien.

I semifinalen gik det galt for Danmark, da det blev til et nederlag til Spanien efter en straffesparkskonkurrence. Her blev Preben Elkjær skurken.

- Vi spillede fantastisk ved EM i 1984, og vi kunne lige så godt være blevet europamestre som Frankrig. Det var trods alt Frankrig, der spillede på hjemmebane. Allan Simonsen brækkede benet, og vi spillede fuldstændig lige op med Frankrig.

- Vi tabte på straffe mod Spanien i semifinalen, og det var det berømte spark fra Preben (Elkjær, red.) med hullet i bukserne.

Mølby ordnede Elkjærs støvler
Det danske landshold var altid garant for sjov og spas, og Klaus Berggreen husker en bestemt episode fra EM i 1984, hvor Jan Mølby var ude i kulden og snød landstræner Sepp Piontek til stor morskab for alle spillere.

- Jeg kan huske, at vi grinte meget. Det var ved EM i Frankrig, hvor Jan Mølby på et tidspunkt skiftede knopperne på støvlerne. Jan Mølby var ikke rigtig inde i varmen i den periode, og Sepp var ikke 100 procent begejstret for ham, selvom han var stamspiller i Liverpool.

- Da Mølby sad og ordnede støvlerne, så kom Sepp og sagde: ’Det behøver du ikke at gøre. Du kommer ikke til at spille alligevel’. Så sagde Mølby: ’Men Sepp, det er ikke mine støvler. Det er Prebens (Preben Ejkjærs, red.)’. Det grinte vi meget af, siger Berggreen efterfulgt af et stort grin.

Artiklen fortsætter efter billedet

Jan Mølby var ikke en af Sepp Pionteks favoritter. Foto: Jørgen Jessen/Nf-Nf/Ritzau Scanpix

Umenneskelige vilkår i Mexico
Næste store nedslagsmærke for midtbanespilleren var året efter, da Danmark skulle duellere mod Sovjetunionen i Parken i VM-kvalifikationen. Det blev en fortryllende dag, hvor Preben Elkjær og Michael Laudrup nettede to gange hver og sikrede en dansk 4-2-sejr.

Kulissen var spektakulær, husker Berggreen.

- Det var toppen af poppen, og den bliver aldrig overgået, vil jeg påstå. Det var mod Rusland i 1985 i Parken. Den larm og ballade, der var til den kamp, kan ikke overgås. Jeg har aldrig spillet en fodboldkamp, hvor man ikke kunne kalde hinanden op, fordi der var så meget larm.

- Der var ståpladser, og folk stod tæt, og de havde drukket bajere hele dagen i den brændende varme. Vi slog et af verdens bedste landshold i en fantomkamp. Den stemning og ballade var fantastisk og fuldstændig vanvittig.

Artiklen fortsætter efter billedet

Her scorer Klaus Berggreen for det danske landshold i 1985. Foto: Palle Hedemann/Ritzau Scanpix

Danmark gjorde det så godt, at en VM-deltagelse i 1986 blev sikret. Her skulle det danske mandskab til varmere himmelstrøg, da slutrunden foregik i Mexico.

Det betød, at den stod på højdetræning med tunge iltmasker på for at kunne præstere maksimalt. Betingelserne var derfor ikke så nemme, husker den daværende Pisa-spiller.

- For os var det et kæmpe handicap at spille VM i Mexico. Vi løb alle sammen, men det var i 45 grader og to kilometers højde. Det var umenneskelige vilkår at arbejde under, siger Berggreen og tilføjer.

- Hvis VM i 1986 var foregået i Europa, så havde vores chancer været endnu større for at nå langt.

Landsholdet spillede noget underholdende og dynamisk fodbold, der var med til at få fodboldstemningen til at blomstre i hele verden.

Den famøse 6-1-sejr over Uruguay i gruppespillet var med til at sætte ekstra gang i stemningen, og Danmark blev hyldet efter den store sejr.

- Jeg kan huske, at der kom en dobbeltdækkerbus fra Dragør fyldt med stewardesser og piloter. Den bedste personlige oplevelse for mig i 1986 var, efter vi havde banket Uruguay med 6-1.

- Stadionet var ude i et kæmpe slumområde. Da vi forlod stadionet i bussen, så stod der folk på begge sider og klappede de første mange kilometer.

- Jeg tror, at dansk fodbold var blevet kendt i hele verden. De mennesker havde lyst til at vise sympati over for det danske landshold.

- Jeg tror, at den PR, som vi lavede mod Uruguay i 1986, er det største, der er lavet for Danmark nogensinde. At se hvordan de fattige mennesker stod ude på gaden og klappede. Det vil jeg aldrig glemme.

Berggreen mener, at landsholdet i 1980’erne oplevede stor popularitet, da Danmark vandt mange kampe, spillede charmerede fodbold og havde nogle personligheder, der gav noget af sig selv, og det var guf for medier og fans.

- I lange perioder bagefter havde man det sådan, at man interviewede en spiller, hvor man ikke kunne huske, hvad de havde sagt, fordi det var så kedeligt. Det var liv, glæde og glimt i øjet, der var med til at skabe det gode image.

Gruppespillet gik som en dans på roser efter maksimumpoint og en målscore på 9-1. Derfor var der snak om, at Danmark kunne gå hele vejen.

Eventyret i Mexico sluttede dog mod Spanien i ottendedelsfinalen efter et grimt i 1-5-nederlag.

Her startede det godt for Jesper Olsen, da han scorede på et straffespark begået mod Klaus Berggreen.

Det blev dog ikke en god kamp for Olsen, da han fejlede stort efter 43 minutter. Her valgte Olsen at lave en tilbagelægning på tværs af banen, som Emilio Butragueno scorede på.

Den mindre heldige aktion er efterfølgende blevet kaldt ’en Jesper Olsen’.

Artiklen fortsætter efter billedet

Klaus Berggreen fik knyttet et tæt bånd til Michael Laudrup, da de var værelseskammerater. Foto: Pool Mogens Ladegaard Bent K Rasmussen/Nf-Nf/Ritzau Scanpix

Var som en storebror for Michael Laudrup
Selvom det ikke blev til VM-guld, så husker Klaus Berggreen, at de danske spillere blev hyldet som nationale helte.

- Vi var nok overrasket. Vi var godt klar over, at vi havde gjort det godt og lavede en god figur. Man var ikke opdateret på de sociale medier, som man er i dag. Der var en kæmpe begejstring. Når man kom til Italien, var der kæmpe respekt for én og dansk fodbold.

Han mener, at alt gik op i en højere enhed, da de danske spillere var på toppen af deres karrierer og spillede i store europæiske klubber. Det blev dog aldrig til et trofæ for det såkaldte ’Dynamit-hold’.

- Jeg vil stadig påstå, at vi i en årrække i 80’erne var et af verdens fem bedste landshold. Med en lille smule held kunne vi både have vundet EM i 1984 og VM i 1986. Vi bankede trods alt Tyskland, der kom i finalen, og vi slog de sydamerikanske mestre, der var bedre end Argentina, som blev verdensmestre (i 1986, red.).

Under slutrunden i 1986 var Berggreen værelseskammerat med Michael Laudrup, og de endte med at få knyttet et særligt bånd.

- Da jeg spillede i Italien, kom Michael (Laudrup, red.) til Lazio som meget ung. På den måde har jeg følt et storebroransvar i forhold til at skulle hjælpe ham og passe på ham.

- Jeg har altid været glad for at hjælpe og guide ham. Vi havde det så sjovt på landsholdet, at vi også så hinanden privat.

Den sidste slutrunde for Klaus Berggreen var ved EM i 1988, hvor Danmark røg ud efter gruppespillet. EM-opgøret mod Italien, der endte med et 0-2-nederlag, blev Berggreens sidste på landsholdet.

- Det blev lidt en blanding af en masse ting, og det blev ikke 100 procent godt (ved EM i 1988, red.). Jeg var blevet skadet op til EM.

- Jeg spillede i Torino, og vi skulle møde Pisa på Pisa Stadion. Jeg ville bare ikke til Pisa, fordi jeg havde scoret mod Pisa, da vi spillede i Torino. Pisa er min hjerteklub, hvor jeg spillede i fire år. Jeg ville have det enormt svært ved at tage til Pisa og være skyld i, at de rykkede ned.

- Torsdagen inden fik jeg så min første fiberskade som fodboldspiller nogensinde. Det var en ordentlig fibersprængning i låret.

- Jeg tror, at det var et tegn oppefra om, at jeg ikke skulle spille den kamp. Den fiber var desværre så stor, så jeg bøvlede med den i hele optakten til EM i 1988. Jeg kom med i sidste øjeblik.

Artiklen fortsætter efter billedet

Sepp Piontek er den mest betydningsfulde landstræner for Danmark, mener Klaus Berggreen. Foto: Michael Drost-Hansen/Michaeldrost-Hansen/Ritzau Scanpix

Hylder Sepp Piontek
Midtbanespilleren nævner blandt andre Morten Olsen, Søren Lerby og Preben Elkjær som betydningsfulde spillere i den periode.

Han mener også, at den daværende landstræner Sepp Piontek kunne noget specielt, der gjorde, at spillerne leverede.

- Sepp er den mest betydningsfulde danske landstræner nogensinde, uden sammenligning. Jeg er den største beundrer af det, som han gjorde og præsterede.

- Han formåede på unik vis at komme med sin tyske disciplin og putte den ind og forstå den danske charme og humor. Han har selv meget charme og humor, så han forstod på genial vis at skabe noget, som han godt kan være stolt af.

Når 64-årige Klaus Berggreen ser tilbage på karrieren på landsholdet, så er han stolt og glad for tiden i den rød-hvide trøje, og det gør ham glad, at landsholdet i 1984 og 1986 stadig huskes så mange år efter.

- Det, som jeg er mest glad for, er, at vi præsenterede dansk fodbold på en måde, så vi stadig snakker om det i dag. Man kunne lige så godt have risikeret at blive verdensmestre med total destruktiv fodbold, som ingen vil huske.

- Der er næsten ingen, der kan huske, at Grækenland blev europamestre (i 2004, red.), men det var også fuldstændig forfærdelig fodbold, som de spillede. Selvom vi ikke vandt VM i 1986 eller EM i 1984, så gjorde vi et indtryk, som holder her 30 år efter, siger Klaus Berggreen til bold.dk.

Berggreen stoppede karrieren i sommeren 1989, og i dag har han sit eget tøjfirma, der sælger italiensk dametøj.