‘Skræmmende dårlige’.
Dommen var ganske klar fra Viaplay-eksperten Thomas Gravesen efter 0-0-kampen i Malmø.
Den tidligere fodboldspiller var alt andet end imponeret over svenskernes præstation mod FC København i det første opgør i Champions League-kvalifikationen.
Den kritik blev derfor et tema på mandagens pressemøde forud for returopgøret, hvor Malmö-stjernen Pontus Jansson var hurtigt til at grine af Gravesens kommentar.
- Det er typisk dansk at komme med den slags citater. Gravesen har sagt sådan noget før.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han har haft en flot karriere, som jeg respekterer, og jeg kunne meget vel også smide om mig med sådan noget, når jeg holder op med at spille og sidder som ekspert eller kommentator.
- Det er vel en del af den generation at smide om sig med sådan noget. Men jeg kan vel på en måde være enig i, at kampen ikke var den bedste. FCK var heller ikke så gode.
- Underholdningsniveauet var ret lavt, så måske var det den frustration, der skulle ud. Men han har ret til at have sin mening, lyder det fra Jansson.
Det første opgør endte uden mål, og derfor er det helt åbent forud for tirsdagens afgørende duel, hvor der spilles om en plads i playoffrunden.
Her kan den samlede vinder se frem til at møde FC Basel om en billet til ligaspillet i Champions League.

FC København
Malmö FF
CL-kval







































