2023-04-14 15:09:16

Jansson lovpriser Frank efter Malmö-skifte

Der er store ord rettet mod Thomas Frank, efter det er blevet offentligt, at den svenske Brentford-stopper vender hjem til Malmö. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Pontus Jansson har siden 2019 tilbragt sin tid i Brentford.

Her er han blevet kaptajn under den danske cheftræner Thomas Frank.

Rejsen lakker mod ende, da begge klubber har meldt ud, at den 32-årige svensker skifter til Malmö FF.

Janssons kontrakt med Brentford slutter til sommer, hvor skiftet vil finde sted.

Han ligger ikke skjul på, at Thomas Frank har betydet meget for ham i hans tid i Brentford.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Jansson lovpriser Frank efter Malmö-skifte
Foto: Chris Radburn/Reuters/Ritzau Scanpix

- Jeg skylder så meget til Thomas Frank for alt, han har gjort for mig, på og uden for banen, over de sidste fire år. Jeg vil også gerne takke hele staben, som har gjort mig til den bedste version af mig selv. Som person og som fodboldspiller.

Frank sender også kærligheden tilbage mod Jansson.

- Det har været en fornøjelse over de sidste fire år. Han kom til og var en stor del af grunden til, at vi med det samme kunne konkurrere om oprykning til Premier League.

- Uanset hvem du træner, skaber du altid et forhold til spillerne, nogle stærkere end andre, og Pontus er en af de spillere, jeg fik et stærkt bånd med. Han har givet så meget til klubben og holdet. Jeg ønsker ham og hans familie alt de bedste for fremtiden.

Jansson har indtil videre spillet 115 kampe i Brentford-trøjen. Til sommer vender han hjem til Malmö FF, hvor han startede sin professionelle karriere i 2009.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce