HB Køge -Janus Blond får dobbeltrolle i HB Køge
2016-01-08 21:26:01
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Janus Blond får dobbeltrolle i HB Køge

HB Køge fortsætter træneroprustningen. Klubben har hentet Janus Blond ind som træner for klubbens U19-hold, som han skal varetage sammen med Casper Grønn. Blond skal også være fysisk træner for førsteholdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

HB Køge har hentet Henrik Lehm ind som cheftræner for klubbens 1. divisionshold. Nu opruster de også på ungdomsfronten, hvor Janus Blond hentes ind til U19-holdet. Han skal også være fysisk træner for førsteholdet. Han får dermed en dobbeltrolle i klubben.

Han kommer fra et job som assistent hos konkursramte FC Vestsjælland. Tidligere har han i mange år været fysisk træner i SønderjyskE.

- Janus er en af landets allerbedste fysiske trænere, og kommer med masser af erfaring i bagagen. Han bliver en stor gevinst for os, og som en sidegevinst er det rigtig godt for spillerudviklingen her i klubben, at få tilknyttet dygtige folk med tilknytning og kendskab til klubbens værdier og kultur, siger Henrik Lehm om ansættelsen af Blond til klubbens hjemmeside.

38-årige Blond skal tage sig af U19-holdet sammen med Casper Grønn, som også var inde over U19-holdet i sidste sæson.

Annonce
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce