IFK Göteborg har fået en stor regning efter klubbens Conference League-kvalkampe mod FCI Levadia Tallinn.
UEFA har idømt den svenske klub bøder for i alt 31.000 euro, svarende til cirka 231.000 danske kroner.
Derudover skal IFK Göteborg betale omkring 200.000 danske kroner i erstatning for skader på udebaneafsnittet i Tallinn.
Dermed løber den samlede regning altså op i 430.000 danske kroner.
Bøderne skyldes blandt andet, at der blev kastet en genstand på banen under hjemmekampen, mens der blev begået hærværk i forbindelse med returopgøret i Tallinn.
UEFA har desuden reageret på et banner med et budskab, som organisationen vurderede ikke var passende til en sportsbegivenhed.
Som følge af episoderne har UEFA også givet IFK Göteborg et betinget forbud mod at sælge billetter til klubbens fans til en kommende udekamp i en UEFA-klubturnering. Forbuddet har en prøvetid på to år.
Skaderne i Tallinn omfattede blandt andet toiletter, sæder og graffiti på stadion.
How IFK Goteborg left the away end in Tallinn last night pic.twitter.com/oWErmtAoml
— FootballAwaydays (@Awaydays23) July 31, 2026
Bold viser eksklusivt FC Midtjyllands playoffkamp i Conference League-kvalifikationen ude mod Rijeka. Læs mere her.


IFK Göteborg
FCI Levadia
ECL-kval

























