Esbjerg fB -Jens Letort tager pause fra fuldtidsfodbolden
2018-06-21 11:34:50
Foto: Vejle Boldklub

Jens Letort tager pause fra fuldtidsfodbolden

Jens Letort er stoppet i Esbjerg og tager nu en pause fra fuldtidsfodbolden. Han har afvist tre tilbud om at blive fuldtidstræner, oplyser han.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Jens Letort tager en pause fra fodboldverdenen på højeste niveau.

Letorts kontrakt med Esbjerg udløber denne sommer, og han er allerede stoppet i klubben, oplyser han til bold.dk.

Ifølge Jens Letort var det ham selv, der ikke ønskede at forlænge kontrakten med Esbjerg, og derfor er han nu blevet fritstillet fra sine opgaver i klubben, indtil kontrakten udløber den 31. juli.

Men det bliver ikke ikke bare et farvel til Esbjerg efter fire år i klubben. Jens Letort tager nemlig en pause fra fuldtidsfodbolden trods tilbud om at fortsætte andre steder.

- Jeg har fået tre fine tilbud om at være fuldtidstræner, men jeg har efter grundige overvejelser takket nej til dem alle og holder en pause fra fodbolden på fuld tid efter fire turbulente og interessante år i EfB, skriver han i en SMS til bold.dk.

- Jeg er glad og stolt over, at jeg afleverer et Superliga-hold med en masse meget unge EfB-spillere, som jeg har været med til at træne, udvikle og afstikke strategien og rammerne for, lyder det fra Letort.

Jens Letort oplyser, at han nu skal være tilbage og være lærer på et gymnasium i Kolding.

Før tiden i Esbjerg var han træner i Næsby, mens han også har stået i spidsen for Kolding FC.

anton@bold.dk

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce