Jesper Hansen har sat sin signatur på en etårig kontraktforlængelse med AGF.
Det meldte Aarhus-klubben tirsdag formiddag.
Den rutinerede keeper runder 40 år senere på måneden, men han føler sig langt fra færdig.
Det fortæller han i et interview med Viaplay Sport News.
- Jeg har det virkelig godt her i AGF. Det hjælper også på humøret, at jeg får en masse spilletid. Det er fint med mig, at vi tager et år ad gangen, så kan vi hele tiden holde øje med, hvordan jeg har det.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Min alder taget i betragtning, så har jeg det godt fysisk. Det er jo tanker, man skal gøre sig, når man er i min alder, siger Hansen.
AGF-keeperen har været fast mand i denne sæson, men havde også ønsket en ny kontrakt, hvis ikke det var tilfældet.
- Jeg tror også, at jeg havde søgt en forlængelse uagtet mængden af spilletiden. Jeg har stadig ilden i mig, og jeg elsker at være i klubben, slår Jesper Hansen fast.
Du kan se hele Viaplay Sport News' interview med AGF-keeperen i videoen her i artiklen.
Jesper Hansen og AGF har nu papir på hinanden frem til sommeren 2026. Keeperen har spillet 108 kampe for Aarhus-klubben.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AGF
3F Superliga




































