USL League One -Jimmy N's sæson forbi efter 22 straffespark
2017-11-05 07:51:03
Foto: Getty Images

Jimmy N's sæson forbi efter 22 straffespark

Keeper CJ Cochran missede det afgørende straffespark, da Jimmy Nielsens Oklahoma tabte Conference-finalen mod Swope Park efter 0-0 i ordinær og forlænget spilletid.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Jimmy Nielsens Oklahoma gæstede natten til søndag Swope Park - MLS-klubben Kansas Citys andethold - i Conference-finalerne i den amerikanske USL.

Efter sejre over Reno og San Antonio i de forgående runder var Nielsens tropper blot én sejr fra USL-finalen, men Oklahoma må som i 2015-sæsonen nøjes med at være lige ved og næsten i en Conference-finale.

Efter 120 minutters målløs fodbold med spredte muligheder til begge mandskaber skulle det således afgøres i en straffesparkskonkurrence, og her fortsatte jævnbyrdigheden - nøjagtigt som i 2013, da Nielsen blev det store straffesparkshelt for Kansas City i MLS-finalen.

Efter ti skud til hvert mandskab stod den 6-6, og keeperne måtte derfor tage en indbyrdes duel fra pletten.

Oklahomas CJ Cochran, der sent i sæsonen afløste den langtidsskade, normale førstekeeper Cody Laurendi, blev reddet af Swope Park-kollegaen Adrian Zendejas, som kort efter gjorde sig selv til matchvinder med den afgørende scoring.

7-6 til Swope Park, og de møder nu møder Louisville i finalen. Oklahoma kan holde ferie, og Nielsen skal med kontraktudløb desuden have fundet frem til en afklaring på sin fremtid.

Annonce
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce