3F Superliga -Jönsson og AaB skubber kontraktsnak
2016-04-17 09:03:01
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

Jönsson og AaB skubber kontraktsnak

Rasmus Jönssons kontrakt med AaB udløber 30. juni, men sportsdirektør Allan Gaarde forventer først en afklaring på svenskerens fremtid når sæsonen er slut.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Rasmus Jönsson er i gang med at afslutte sin tredje sæson i AaB. Den svenske angriber er i denne sæson primært blevet brugt på kanten, eller sågar med nogenlunde succes som central midtbanespiller.

Til sommer udløber hans kontrakt, men AaB har tidligere meldt ud, at man gerne forlænger. Inden en ny aftale eventuelt er på plads, kommer dog til at gå et stykke tid.

- Det er stadig uafklaret, men begge parter har det fint med det, for vi har simpelthen så mange kampe i øjeblikket. Begge parter er indstillede på, at det er okay vi fokuserer på dem, siger sportsdirektør Allan Gaarde til bold.dk.

- Sæsonen slutter så tidligt i år, at det sandsynligvis ikke bliver afklaret før efter sæsonen. Vi er rigtig glade for Rasmus, og det ved han, men hvor det ender henne, det skal jeg lade være usagt.

Jönsson står noteret for 58 Superligakampe og 11 mål for AaB.

jesper@bold.dk

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce