2021-12-19 22:55:07

Jønsson og co. fik point ude mod Real Madrid

Cadiz, som er andensidst i La Liga, var ikke spået mange chancer ude mod Real Madrid, men Jens Jønsson og co. kæmpede fortrinligt og fik et point med fra hovedstaden.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 18. runde

FT

REA

0 - 0

CAD

Det suveræne tophold fra Real Madrid var på en overkommelig opgave hjemme i hovedstaden, da bundholdet fra Cadiz kom på besøg.

Dansk islæt var der på Cadiz-holdet, hvor Jens Jønsson var klar til at kæmpe på holdets midtbane.

Med Sevillas sejr over Atletico Madrid lørdag, så var der lidt pres på Real for at beholde deres forspring på otte point i toppen af La Liga.

Skader og coronasmitte havde givet chancen for Eden Hazard til at få tiltrængt spilletid for kongeklubben, men den havde han svært ved at gribe før pausen.

Hazard manglede lige den sidste hurtighed for at sætte sin direkte modstander i flere situationer, og Real leverede generelt en skuffende indsats i de første 45 minutter.

Farligst blev de, da Fede Valverde lagde bolden til rette for sig selv fra distancen, men en flyvende Jeremias Ledesma reddede bolden til hjørne.

Artiklen fortsætter efter billedet

La Liga -Jønsson og co. fik point ude mod Real Madrid
Foto: Javier Soriano/AFP/Ritzau Scanpix

En flyvende Ledesma blev kendetegnende for kampen efter pausen, hvor argentineren virkelig reddede sit mandskab mange gange.

Omkring en times spil fik han reddet et hovedstød fra Hazard, inden han nappede en stor chance fra Karim Benzema.

Hver gang Real forsøgte sig fra distancen kom et par Cadiz-spillere flyvende ud en blokering, og holdet fra den smukke kystby forsvarede sig helt fortrinligt.

Cadiz formåede at holde stand hele vejen hjem, og dermed fik de et flot point med fra Madrid, som nu 'kun' har seks point ned til Sevilla på andenpladsen.

Sevilla har dog en kamp i hånden mod FC Barcelona, der bliver spillet på tirsdag.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 18. runde

FT

REA

0 - 0

CAD

Annonce

16 kommentarer

Se kommentarer
Annonce