Jon Dahl Tomasson og Sverige går en vigtig periode i møde med afgørende kampe i jagten på VM.
Men det er ikke helt nemt for Tomasson, når han som landstræner skal sætte sit hold, da Sverige har været hårdt ramt af skader. Det er man også ved denne samling.
Problemet med skader ser man især blandt anførerkandidaterne hos Tomasson.
- Vi har lidt af en anførerforbandelse. Jeg prøvede med Victor Lindelöf, han har ikke altid været her på grund af skader, og det samme gælder til dels for Alexander Isak.
- "Kulu" (Dejan Kulusevski, red.) har også været anfører og er nu ude. Isak Hien har også været anfører. Måske kan han spille nu, måske kan han ikke. Så vi kan godt tale om en anførerforbandelse.
Desuden er Anton Saletros også tvivlsom til kampen mod Schweiz, da han har haft problemer med ryggen.
Jon Dahl Tomasson vil på nuværende tidspunkt dog ikke afsløre, hvem som bliver svensk anfører, hvis hverken Hien eller Lindelöf bliver klar til kamp.
Det er på fredag, at Sverige tager imod Schweiz i VM-kvalifikationen.

VM Morgenbriefing: Frankrig klar til endnu en semifinale
Hattrick | Afsnit 143Frankrig lod aldrig Marokko tro på revanche og bookede en plads i VM-semifinalen.
Læs mere

Sverige
VM kval. UEFA






































