2021-07-09 14:57:14

Jon Dahl revser CL: Bindegalt når man ser BIF

Jon Dahl Tomasson forstår ikke, at Malmö skal igennem fire runder i jagten på Champions League. Det er fuldstændig vanvittigt, når man ser på Brøndby, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Malmö FF vandt i onsdags 1-0 over Riga FC i Champions League-kvalifikationen, men det var kun det første skridt på en lang vej mod det forjættede land.

De svenske mestre skal nemlig klare sig igennem fire kvalifikationsrunder, hvis det skal ende med et gruppespil i Champions League ligesom i 2014 og 2015.

Kigger Malmö over sundet, kan de konstatere, at Superliga-vinderne fra Brøndby først træder ind i Champions League-kvalifikationen i den afgørende playoff-runde, hvilket Malmö-træner Jon Dahl Tomasson har svært ved at forstå.

- Det er enormt vigtigt at samle point til Sverige. Med de fine resultater, som Malmö har præsteret i flere års tid, er det vanvittigt, at vi skal spille fire kvalifikationsrunder. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Champions League -Jon Dahl revser CL: Bindegalt når man ser BIF
Foto: Fabian Bimmer/Reuters/Ritzau Scanpix

- Det er fuldstændig bindegalt, når man ser på den danske mester Brøndby, som spiller én kamp for at komme i Champions League. Taber de den, går de i Europa League, siger Jon Dahl Tomasson til Fotbollskanalen.

Klarer Malmö sig videre fra returkampen mod Riga, venter vinderen af finske HJK og montenegrinske Buducnost Podgorica. 

Finnerne vandt det første møde med 3-1.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

39 kommentarer

Se kommentarer
Annonce