Esbjerg bliver snart en stor profil fattigere.
Klubbens højreback Jonas Mortensen, der ligeledes er anfører, skifter snart til Rosenborg.
Det skriver Tipsbladet. Det stemmer overens med Bolds oplysninger.
De to klubber er blevet enige om en pris på omkring 300.000 euro, hvilket svarer til 2,2 millioner danske kroner.
23-årige Jonas Mortensen har spillet hele karrieren i EfB, hvor han har taget turen op gennem akademiet.
Han står noteret for 114 førsteholdskampe for Esbjerg, der allerede har sikret sig en ny højreback i form af Jacob Buus.
I Rosenborg kan han se frem til at spille på hold med landsmændene Noah Sahsah og Luka Racic.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Esbjerg fB
Rosenborg
Norge Eliteserien
Betinia Liga
































