Jores Okore træner for tiden med i B.93. Det erfarede mediet Campo i går.
Den 32-årige stopper spillede som ung i Østerbro-klubben, og det har været stærkt medvirkende til, at han nu er tilbage.
Det skriver klubbens træner, Kim Engstrøm, i en skriftligt svar til Bold.
- Det er korrekt, at Jores træner med os i øjeblikket.
- En af vores vigtigste værdier er kærlighed til spillerne. Jores er tidligere 93'er, som har hjertet det rette sted. Så han vil altid være velkommen i B.93 til at træne med, skriver Engstrøm.
Artiklen fortsætter efter billedet

Om det kan udvikle sig til en kontrakt, er endnu ikke klart.
- I første omgang træner han med, skriver B-93-træneren.
Jores Okore har stået uden kontrakt, siden han i januar forlod den kinesiske klub Changchun Yatai.
Han har tidligere tørnet ud for Nordsjælland, AaB, Aston Villa og FC København.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

B.93
Betinia Liga


























