2024-11-09 12:24:00

Journalist: Højlund var emne i Amorim-forhandlinger

Ifølge fodboldskribenten for avisen The Independent Miguel Delaney var Rasmus Højlund et emne, da Ruben Amorim forhandlede med Manchester United.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 11. runde

FT

MUN

3 - 0

LEI

Rasmus Højlund besidder uomtvisteligt et stort potentiale.

I Manchester United scorede danskeren sidste sæson 16 mål i 43 kampe, mens det i denne er blevet til to styks i 11 optrædener.

Efter torsdagens Europa League-kamp mod PAOK har fokus så været rettet mod Højlund, som af flere beskyldes for at være for ineffektiv.

United og klubbens fans håber dog efter alt at dømme på, at det bare er et spørgsmål om tid, før potentialet veksles til flere mål på banen.

De sidste par uger har også budt på en trænerfyring af Erik ten Hag, som altså ikke blev manden til at forløse Højlund eller konkurrenten Joshua Zirkzee.

Og nu lyder det så fra journalisten Miguel Delaney, der er fodboldskribent på avisen The Independent, at det har været et fokus for United-ledelsen at finde en ny manager, der kan forløse enten én eller begge klubbens angribere.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Journalist: Højlund var emne i Amorim-forhandlinger
Foto: Dilara Senkaya/Reuters/Ritzau Scanpix

Det har Premier League-klubbens kommende træner, Ruben Amorim, netop formået i Sporting med svenske Viktor Gyökeres.

- Han er sandsynligvis den mest eftertragtede i Europa lige nu, med alle der kigger. Det er effekten af hans form, samt det større fokus på Amorim selv. Det er endnu mere udtalt, da der er så stor efterspørgsel på unge målscorere.

- United ved alt for godt, hvordan det er. Det siger måske noget om udviklingen af moderne angribere, givet at Gyökeres var en spiller, der var blevet overset og næsten afskrevet i nogen tid.

- Han blomstrede under Amorim, og det er allerede blevet diskuteret på Old Trafford, hvordan portugiseren måske kan have en lignende effekt på Rasmus Højlund og Joshua Zirkzee. Det emne kom op i forhandlingerne, lyder det i Reading the Games, som er Miguel Delaneys ugentlige nyhedsbrev for The Independent.

Inden Ruben Amorim skal træne Højlund, Zirkzee og de andre United-spillere, venter Leicester søndag på Old Trafford, hvor Ruud van Nistelrooy for sidste gang er midlertidig træner.

Amorims debut som United-chef bliver på udebane den 24. november, når den kriseramte storklub gæster oprykkerne fra Ipswich.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 11. runde

FT

MUN

3 - 0

LEI

Annonce

29 kommentarer

Se kommentarer
Annonce