Juve-præsident Agnelli død
2003-01-24 13:30:21
Foto:

Juve-præsident Agnelli død

Den tidligere præsident for Fiat-koncernen og Juventus Gioavnni Agnelli døde i sit hjem i går, 81 år gammel.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Giovanni Agnelli var præsident for Juventus fra 1947 til 1953 og var blandt andet manden bag indkøbet af den danske duo John Hansen og Karl Åge Præst samt legenden Giampiero Boniperti.
Han var barnebarn af Fiats stifter, som også hed Giovanni, og havde overtaget hvervet fra sin far Edouardo, der i 1932 var første Agnelli-mand i spidsen for Juventus og førte klubben til 5 mesterskaber i træk.

Giovanni - oftest kaldt Gianni eller l'Avvocato - Agnelli trådte efter 2 mesterskabstitler tilbage i 1953, før hans bror Umberto 3 år senere overtog præsident-hvervet hos den gamle dame.
Under Umberto nåede Torino-klubben op på samlet 10 scudettoer under Agnelli-ledelse.

Selvom Gianni Agnelli ikke længere var præsident i klubben - han havde titel af Æres-Præsident ligesom han fik da han trak sig tilbage i Fiat-koncernen - fortsatte han gennem hele livet med at støtte den klub, han havde heppet på siden han var 5 år gammel, og han var indtil for få måneder siden ofte til stede under holdets træning.

I den senere tid var Giovanni Agnelli meget syg af en fremskreden prostata-kræft, som endte med at koste ham livet.
Han bliver begravet under en privat ceremoni ved Agnelli-familiens hjem i Villar Perosa, meddeler Fiat-familien.

Annonce
Annonce
Annonce