2026-01-29 13:40:00

Kæk Neestrup: ’Pis, vi scorede for tidligt’

Jacob Neestrup fortæller, at han med et glimt i øjet sagde til FC Københavns bænk, at holdet scorede en anelse for tidligt imod Barcelona.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Barcelona
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 8. runde

FT

BAR

4 - 1

FCK

4'
01
Viktor Dadason
Mål
48'
11
Robert Lewandowski
Mål
60'
21
Lamine Yamal
Mål
69'
31
Raphinha
Mål på straffe
85'
41
Marcus Rashford
Mål

FC Københavns jubel ville ingen ende tage, da Viktor Dadason bragte løverne foran mod Barcelona efter bare fire minutters spil.

Og så alligevel.

For med et glimt i øjet luftede cheftræner Jacob Neestrup en lille ærgrelse omkring, at målet faldt en anelse for tidligt.

Det fortæller han til Bold og øvrige medier efter 1-4-nederlaget på Camp Nou.

- Nede ved bænken sagde jeg faktisk: ’Pis, vi scorede alt for tidligt.’ Det var selvfølgelig sagt med et glimt i øjet, siger Neestrup med et grin.

Han så generelt sit mandskab forsøge at eksekvere den plan, han sammen med sin trænerstab havde lagt for at gøre ondt på Barcelona.

Artiklen fortsætter efter billedet

Champions League -Kæk Neestrup: ’Pis, vi scorede for tidligt’
Foto: Alejandro Garcia/EPA/Ritzau Scanpix

En plan, der særligt gik på at ramme den spanske storklub i kontraspillet, fordi Hansi Flicks tropper sværger kompromisløst til en høj bagkæde.

Samtidig måtte han også sande, at løverne i flere perioder blev trykket så langt tilbage, at det blev svært at holde hjemmeholdet fra fadet.

- Vi vidste, at vi kunne lave muligheder på omstillingsspillet, men vi må også erkende, at de lagde os under så voldsomt et tryk, at det var bare et spørgsmål om tid, før de scorede.

- Det var nogle ærgerlige mål – et langskud, der blev rettet af, et halvfesent straffespark og så et frispark, hvor vi ikke fik hoppet i muren. Det er ærgerligt, men det er fair nok. De var bedre end os, siger Neestrup.

Nederlaget betyder, at FCK er færdige i Champions League. Klubben sluttede på 31.pladsen i ligaspillet, hvor holdene i top-24 går videre.

Podcast Cover

FCM's vilde vindue - bekymring i FCK og AGF

Hattrick | Afsnit 13

FC Midtjylland har solgt for 647 millioner kroner i sommerens transfervindue, hvor der også er blevet købt dyrt ind med navne som David Martinez og Rasmus Nissen Kristensen.

Læs mere
-16:24

Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 8. runde

FT

BAR

4 - 1

FCK

4'
01
Viktor Dadason
Mål
48'
11
Robert Lewandowski
Mål
60'
21
Lamine Yamal
Mål
69'
31
Raphinha
Mål på straffe
85'
41
Marcus Rashford
Mål
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce