




En sen oktoberaften i Nottingham vil for altid stå som noget specielt i FC Midtjyllands historie.
Her formåede midtjyderne at chokere i Europa League, da man forlod City Ground med en imponerende 3-2-sejr over Nottingham Forest.
Et kæmpe resultat af FC Midtjylland, som blev ført frem af Mads Bech.
Han var kampafgørende med en assist og en scoring, og anføreren kunne da heller ikke skjule glæden efter kampen.
- Det var en stor aften. Det var fedt. Det er jo de her aftener, man drømmer om, når man spiller europæisk fodbold.
- Det er en af dem, jeg vil huske længe, lyder det fra Mads Bech til Bold og den øvrige presse på City Ground.
Artiklen fortsætter efter billedet

Samme følelse havde Victor Bak.
Efter kampen var der en euforisk stemning hos FC Midtjylland-backen, da resultatet mod Forest var stort.
- Det er jo helt vanvittigt. Vi var gode. Vi holdt os til det, som vi havde aftalt. Så havde vi måske også lidt heldet med os. Det viser så, hvor godt et hold vi er, når vi spiller lige op med et Premier League-hold.
- Det er jo helt vildt. Jeg kom til som U13-spiller, og nu står jeg her og har vundet over en Premier League-klub. Det turde jeg slet ikke tænke på.

Foto: Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix
Stort skridt for FCM
Det lover derfor godt for FC Midtjyllands chancer for at gå videre, da man nu står med seks point efter to kampe.
Mads Bech sender derfor også en stor ros til resten af holdet, da alle i FC Midtjylland havde en vigtig andel i sejren.
- Det er ingen tvivl om, at det er et stort skridt. Det er fedt at kunne måle os med et Premier League hold og slå dem på deres hjemmebane.
- Det er klart, at de har masser af kvaliteter. Vi er også presset i anden halvleg. Men jeg synes virkelig, at det var en holdpræstation igen.
- Alle 11 på banen gav alt, hvad de kunne. Indskifterne kom ind og gav den gas. Det var en fornøjelse at se.
Det var Ousmane Diao, som scorede det første mål, inden at Mads Bech og indskifteren Valdemar Byskov kom på tavlen for FC Midtjylland.

VM Morgenbriefing: Spanien er klar til semifinalebrag
Hattrick | Afsnit 145Spanien er klar til VM-semifinalen efter endnu en sen afgørelse fra superindskifter Mikel Merino.
Læs mere
FC Midtjylland
Europa League






































