2024-11-10 22:58:50

Kæmpe VAR-kontrovers kostede Barcelona

Real Sociedad var det bedste hold, mens Barcelona manglede skarpheden på dagen, som mundede ud i en 1-0-sejr til baskerne. Robert Lewandowski fik underkendt et tidligt mål under højst kontroversielle omstændigheder.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 13. runde

FT

SOC

1 - 0

BAR

33'
10
Sheraldo Becker
Mål

Barcelona skulle forsøge at holde Real Madrid på fortsat stor afstand, og det skulle de med en sejr over Real Sociedad i San Sebastian.

Barcelona var dog uden Lamine Yamal, da den spanske stjerne havde pådraget sig en slagskade i midtugen.

Hjemmeholdet gik ind til opgøret på en beskeden 12. plads, og det lignede, at de ville blive dernede, da Robert Lewandowski fandt netmaskerne efter 13 minutters spil.

Det mål blev dog underkendt for en offside, som var utroligt svær at få øje på efterfølgende.

VAR's genskabte billeder registrerede den polske stjernes tåspids til at være markant længere fremme, end det var tilfældet på TV-billederne, hvor Lewandowski efter alt at dømme var onside.

Artiklen fortsætter efter billedet

La Liga -Kæmpe VAR-kontrovers kostede Barcelona
Foto: Vincent West/Reuters/Ritzau Scanpix

Alligevel forblev målet annulleret til stor forundring for Barcelonas bænk og spillere.

Det var imidlertid Real Sociedad, som spillede den bedste fodboldkamp, og efter en halv time gav det et mål, da en clearing blev forlænget til Sheraldo Becker, som kunne løbe bolden op i feltet og sætte den i mål til 1-0.

Becker var tæt på igen før pausen, men bolden susede akkurat forbi mål.

Efter pausen var Mikel Oyarzabal tæt på at udligne, mens det faktisk ikke lykkedes Barcelona at ramme målrammen igen udover det fejlagtigt annullerede mål.

Derfor sluttede det med 1-0 til Real Sociedad - til trods for at Barcelona havde bolden 75% af tiden.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 13. runde

FT

SOC

1 - 0

BAR

33'
10
Sheraldo Becker
Mål
Annonce

89 kommentarer

Se kommentarer
Annonce