Kaka er blevet 35 år og nu stiller den brasilianske midtbanespiller støvlerne på hylden.
Tilbage i oktober forlod Kaka Orlando City, og nu har han så stoppet sin karriere. Det skriver han på Twitter.
- Far, det var større, end jeg nogensinde kunne have troet. Tak! Jeg er nu klar til det næste eventyr. I Jesus' navn. Amen, skriver Kaka på Twitter.
Kaka nåede undervejs at vinde VM med Brasilien, mens han hentede både Serie A og Champions League titler med Milan. I 2007 vandt han Ballon d'Or.
Derudover har Kaka optrådt for Sao Paolo i hjemlandet og Real Madrid. Han nåede at spille 92 kampe for det brasilianske landshold.


Orlando City





























