Zakaria Bakkali skal i næste sæson forsøge at drible rundt om forsvarsspillerne i den spanske La Liga, da han denne sommer er skiftet til Valencia.
Den tidligere PSV-spiller understreger, at det ikke var pengene, der lokkede ham til klubben.
- Jeg kom til Valencia, efter jeg havde snakket med direktørerne og set den måde, de tager sig af unge spillere. Der var mange klubber, som var interesseret i mig, inden transfervinduet åbnede, men jeg var sikker på, jeg gerne ville spille i La Liga, siger Bakkali til Super Deporte.
- Hvis jeg havde gået efter pengene, var jeg i stedet taget til Ukraine. Men jeg nyder det virkelig her. Klimaet er skønt, og det ligger ikke langt fra Marokko, og heldigvis er her både Sofiane Feghouli og Nuno, som kan tale fransk og hjælpe mig.
19-årige Bakkali er belgier og har rødder i Marokko.


Valencia
La Liga





























