2025-03-16 18:58:41

Karakterer: Hvor er ilden, Birk?

Brøndby sled sig i top-6 med 2-2 mod Silkeborg - der er ingen guldglans over Frederik Birks tropper.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Brøndby

Den gule trøje forpligter, lød det klare budskab fra Sydsiden, da Brøndby gik til pause. Nede 1-2 i det vitale opgør om sjettepladsen mod Silkeborg.

Brøndby kunne nøjes med uafgjort, og Frederik Alves skabte arbejdsro på Vestegnen med sin udligning til 2-2 et kvarter før tid. Men det var kun med hiv og sving, at Brøndby løste billet til top-6 og mesterskabsspillet.

Brøndby spiller på ingen måder som et hold, der er på vej ind i guldkampen, men med de mange ujævne præstationer i Superligaen, er Brøndby i sandhed med i kampen om bronzen de kommende ti runder.

To gange bagud og med massivt pres fra hovedparten af de 24.056 tilskuere viste Brøndby sammenhold, da de var mest under pres.

Men der er mange ting at arbejde med for Frederik Birk i de kommende to uger, hvor der er landsholdspause. For Brøndby har langtfra leveret et tilfredsstillende forår. I de fem kampe har de reelt kun leveret en overbevisende halvleg. Det var anden halvleg mod Viborg i forårspremieren.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Karakterer: Hvor er ilden, Birk?
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Her er karaktererne til de to mandskaber:

  • 1
    Patrick Pentz
    5.00
  • 2
    Sebastian Sebulonsen
    5.00
  • 4
    Jacob Rasmussen
    4.00
  • 30
    Jordi Vanlerberghe
    4.00
  • 32
    Frederik Alves
    5.00
  • 8
    Benjamin Tahirovic
    2.00
  • 10
    Daniel Wass
    5.00
  • 31
    Sean Klaiber
    3.00
  • 37
    Clement Bischoff
    4.00
  • 7
    Nicolai Vallys
    6.00
  • 11
    Filip Bundgaard
    4.00
  • 17
    Mileta Rajovic
    4.00
  • 28
    Yuito Suzuki
    5.00
  • 35
    Noah Nartey
    4.00
  • Frederik Birk Træner
    4.00

Vi har også sat fokus på fem af aktørerne:

4
Brøndby IF

Frederik Birk Træner

Der skulle sættes ild til Brøndby Stadion. Det blev der i første halvleg mod Viborg og siden har der været langt mellem højdepunkterne. Brøndby sled sig med i top-6 kampen, men spillemæssigt er de meget langt fra retorikken fra cheftræneren om, at han ikke rimer på næstbedst.

5
Brøndby IF

Frederik Alves

Med udligningen til 2-2 blev han Brøndbys redningsmand. Men der er virkelig meget at arbejde med. Han var involveret i 0-1 målet og har slet ikke ramt et niveau, vi tidligere har set fra ham. Han har virket meget usikker og ikke grebet ind i de rigtige situationer.

3
Brøndby IF

Sean Klaiber

Nuvel, det var da et fint oplæg, da Nicolai Vallys udlignede til 1-1, men hold da op, hvor han leverer ustabilt. Mange uprovokerede fejl. Sådan som han leverede i det første halvår, efter han kom, har vi ikke set siden. Han forsøger at lægge sit spil op på et niveau, hvor han ikke har kvaliteterne til at følge med.

6
Silkeborg

Kent Nielsen Træner

Manden er iskold. Kent Nielsen rystede ikke på hånden over Brøndbys formationsskifte inden kampstart og fik sendt et mandskab på banen med den helt rigtige indstilling til tingene. Det har ikke været et prangende forår, og han var meget tæt på at fusen på hele Vestegnen med en sejr.

7
Silkeborg

Nicolai Larsen

34 år og instrumental for Silkeborg. Den erfarne keeper viste endnu engang, at han bare er til at stole på. Flere flotte redninger i løbet af kampen, og særligt én var ekstraordinær. Verbal og var god med fødderne.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce