2023-11-17 22:41:14

Karakterer: Magtdemonstration af startdebutant

Startdebutanten Victor Kristiansen beviste, at han er fremtidens mand på venstre back, da Danmark sikrede EM-billetten med en 2-1-sejr over Slovenien. Her er bold.dk's karakterer fra opgøret. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Parken
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM - 9. runde

FT

DAN

2 - 1

SVN

Book bare billetten!  

Danmark er klar til EM i Tyskland næste sommer, efter de fredag aften sikrede sig en 2-1-sejr over Slovenien i et opgør, hvor især en ung, dansk back skilte sig ud.  

Sejren betyder, at Danmark snupper førstepladsen i kvalifikationsgruppen inden sidste spillerunde, og mandagens opgør mod Nordirland er derfor uden betydning.

bold.dk kommer her med et bud på, hvordan de danske spillere præsterede i opgøret.  

Karaktererne går fra 1-10, hvor 1 er helt håbløst, mens 10 er helt exceptionelt. 5 er en middel præstation.  

En spiller skal have spillet mindst 20 minutter for at få en karakter. 

Artiklen fortsætter efter billedet

EM -Karakterer: Magtdemonstration af startdebutant
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Kasper Schmeichel - 4 
Det kan godt være, han er fast mand i Anderlecht, men det var ikke nogen stor kamp af dagens anfører. Schmeichel så tung ud på Sloveniens udligning og virkede lidt usikker i flere aktioner.  

Joakim Mæhle - 7 
Der var han jo igen! Mæhles målnæse skal man aldrig undervurdere, og selvfølgelig var det ham, der listede sig med frem på det indlæg, inden han kunne bryde ud i jubel. Det syn bliver Parken aldrig træt af. 

Joachim Andersen - 6 
Fungerede nærmest som playmaker i fraværet af kreative kræfter i Danmarks startellever, og det slap stopperen fornuftigt fra. Gode pasninger og mange frække aktioner frem i banen, men også et par defensive svipsere, der trækker ned.

Andreas Christensen - 7 
Han er bedre end de fleste, og det beviste han igen fredag aften. Stod for flere livsvigtige indgreb, når det brændte på i Danmarks felt og var stensikker i nærmest alt, hvad han foretog sig. En klippe.  

Jannik Vestergaard - 7 
Det var slet ikke til at se, at han har været væk fra landsholdet i halvandet år. Var rolig, god på kuglen, og minsandten om han ikke også fik headet bolden videre til Thomas Delaney, der bragte Danmark i front.  

Victor Kristiansen - 8 
Er du vimmer, VK! I sin blot tredje landskamp og første start beviste han, hvorfor han er fremtidens mand på venstre back. Ville konstant fremad og leverede et hav af giftige indlæg. Stod også for assisten til Mæhle. En magtdemonstration på sin gamle hjemmebane. 

Pierre-Emile Højbjerg - 6 
Danmarks normale motor kom ikke helt ud af starthullerne og leverede flere småfejl, men efter pausen spillede Tottenham-spilleren sig op og styrede den danske midtbane med stort overskud.  

Christian Nørgaard - 6 
Nørgaard spillede fejlfrit, indtil han ragede et gult kort til sig, der betyder, at han har karantæne mod Nordirland. Mon ikke, det også var årsagen til, at han blev pillet ud i pausen. 

Thomas Delaney - 7 
Hjulmand har ofte talt om, hvor vigtig Delaney er for det danske landshold, og det må man sige kom til udtryk fredag aften. Første halvleg var ikke køn, men herefter leverede han en yderst vigtig kasse samt fight fra øverste hylde.  

Yussuf Poulsen - 7 
Stærk, stærk præstation af angriberen, der var fuldkommen utrættelig. Lagde konstant pres på den slovenske bagkæde og jagtede alle løse bolde, som var der ikke en dag i morgen. Tog desuden imod et hav af tæsk, kom først på alt og tiltrak sig mange frispark.  

Jonas Wind - 6 
Wind var – som han plejer – god i opspillet, hvor han hele tiden søgte rummene mellem de slovenske kæder. Var i øvrigt blot en sublim Oblak-redning fra at pande Danmark i front tidligt i kampen.  

Indskiftere:   
Mathias Jensen - 6 
Lagde bolden ind over til 2-1-målet og fik vist lidt af den kreativitet, som Danmark i perioder manglede i første halvleg. Efter mange sløje landskampe var der endelig én af de bedre.  

Morten Hjulmand –  
Uden for bedømmelse - indskiftet efter 75 minutter.  

Rasmus Nissen Kristensen –  
Uden for bedømmelse - indskiftet efter 86 minutter. 

Kasper Dolberg –  
Uden for bedømmelse - indskiftet efter 86 minutter. 

Jesper Lindstrøm –  
Uden for bedømmelse - indskiftet efter 90+1. 

Træneren:  
Kasper Hjulmand - 7 
Det var ikke den perfekte kamp, men alligevel med en stor pil opad for den danske landstræner, der gik ‘back to basics’ og satte et mandskab op, der med energi og en tydelig plan var det klart bedste hold på banen. Nu skal der bygges på frem mod næste sommer.  

Hvordan vurderer du de danske spilleres indsats? Giv dit bud i kommentarfeltet.  

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

EM - 9. runde

FT

DAN

2 - 1

SVN

Annonce

25 kommentarer

Se kommentarer
Annonce