2021-04-20 17:32:14

Karantæner: FCM-profiler glipper FCK-brag

FC Midtjyllands Sory Kaba og Erik Sviatchenko er begge ude med karantæne mod FC København, der til gengæld må se bort fra Nicolai Boilesen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Både Sory Kaba og Erik Sviatchenko fik raget et gult kort til sig i mandagens 0-0-kamp mod Randers FC.

Det betød, at de krydsede en grænse for strafpoint og derfor sidder ude i torsdagens storkamp mod FC København. 

Københavnerne må dog også undvære en profil i form af Nicolai Boilesen, der glipper de kommende tre runder som følge af hans røde kort mod FC Nordsjælland. 

Hos Brøndby har man også to mand ude, når de gæster FC Nordsjælland, da Jesper Lindstrøm fik et karantænegivende gult kort, mens Tobias Børkeeiet så rødt i søndagens 2-2-kamp mod AGF. 

Hos aarhusianerne mangler man også en mand i den kommende runde, da Casper Højer afsoner karantæne mod Randers.

Artiklen fortsætter efter billedet

Danmark -Karantæner: FCM-profiler glipper FCK-brag
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Endeligt mangler AaB og OB en mand hver til deres indbyrdes opgør i form af Pedro Ferreira og Jeppe Tverskov. 

Karantæner i 26. runde:

Sory Kaba, FC Midtjylland - hjemme mod FC København
Erik Sviatchenko, FC Midtjylland - hjemme mod FC København
Nicolai Boilesen, FC København - ude mod FC Midtjylland
Philipp Schmiedl, SønderjyskE - ude mod Lyngby
Jeppe Tverskov, OB - ude mod AaB
Pedro Ferreira, AaB - hjemme mod OB
Tobias Børkeeiet, Brøndby - ude mod FC Nordsjælland
Jesper Lindstrøm, Brøndby - ude mod FC Nordsjælland
Casper Højer, AGF - hjemme mod Randers

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce
Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce