3. division -Keeper har spillet 362 divisionskampe: Kunne ikke sige nej til Ishøj
2023-03-06 13:04:02
Foto: Anders Kjærbye - fodboldbilleder.dk

Keeper har spillet 362 divisionskampe: Kunne ikke sige nej til Ishøj

Nicky Jensen, der kan skrive 362 divisionskampe på CV’et, er blevet ny assistenttræner i Ishøj IF, og han siger til bold.dk, at muligheden var for god til at sige nej til. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 17. runde

FT

SOF

2 - 2

ISH

38-årige Nicky Jensen har massiv erfaring fra de danske divisioner, da han kan skrive hele 362 divisionskampe på CV’et for klubber som Holbæk og Greve. 

Fremover skal han dog hjælpe Ishøj IF uden for kridtstregerne. 

Den erfarne keeper siger til bold.dk, at han er blevet ansat som assistenttræner i 3. divisionsklubben. Han har senest været målmandstræner i Danmarksserie-klubben Holbæk. 

- Jeg har et tæt forhold til Erdo (Ishøj-cheftræner, Erdogan Aslan, red.), og jeg har spillet sammen med ham. Vi har snakket sammen efterfølgende. 

- Jeg tror, at det har været naturligt for mig at jagte trænerrollen, og så var der et hul derude, hvor han ringede og snakkede med mig. Det var lige til. 

- Holbæk havde ikke tilbudt mig noget. Jeg tror, at de gerne ville forlænge med mig i forhold til målmandstræner-tjansen, men min aftale løb til i vinter, og jeg hørte ikke noget fra dem, siger Nicky Jensen til bold.dk og tilføjer, at han kun har godt at sige om Holbæk. 

Den nye Ishøj-assistent fortæller, at han aldrig var i tvivl, da Ishøj IF kom på banen. 

- Der var en enkelt anden klub, men det var lidt for langt væk, og det var på DS-niveau (Danmarksserie-niveau, red.). Så har der været lidt løst, hvor man har snakket med nogle, som man kendte, men det er klart, at da jeg fik den her mulighed, kunne jeg ikke sige nej. 

Godt indtryk
Jensen fortæller, at han er blevet taget godt imod i Ishøj IF. 

- Jeg har fået et super godt indtryk. Jeg har også været derude at træne og hjælpe til i nogle træninger som spiller, hvis de har manglet en keeper til et træningspas. 

- Så jeg kendte lidt til klubben, men når man kommer ind bag dørene, så er det et super fedt sted. 

Det er dog kun planen, at målmanden skal hjælpe cheftræner Erdogan Aslan uden for kridtstregerne. 

- Nu har vi tre, gode keepere, så der skal mange skader til, før jeg kan komme i aktion, siger Nicky Jensen med et smil til bold.dk. 

Ishø IF er nummer fem i 3. division. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 17. runde

FT

SOF

2 - 2

ISH

Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce