





Den irske målmand Darren Randolph var blandt de bedste irske spillere, da holdet tirsdag tabte 5-1 til Christian Eriksen og Danmark i VM-playoff.
Målmanden var efterfølgende ærgerlig over indsatsen og samtidig overrasket over, at det kunne gå så galt.
- Det var selvfølgelig ekstremt skuffende. Vi så det ikke komme før kampen, siger Randolph til Irish Independent.
- I pausen troede vi selvfølgelig på, at vi kunne komme tilbage, for der stod det kun 2-1. De havde scoret to mål hurtigt efter hinanden, så vi skulle forsøge at gøre det samme, men sådan gik det åbenlyst ikke.
- Vi forsøgte at kæmpe os tilbage i kampen, og derfor kom vi til at åbne for meget op, og så blev vi straffet.
Selv om Randolph lukkede fem mål ind i kampen, havde han undervejs også seks redninger.


VM
Irland
































