Med en fortid i blandt andet Ajax har Sean Klaiber prøvet en del i karrieren.
Men han havde aldrig før prøvet at blive matchvinder i et afgørende lokalderby mod de største rivaler.
- Det mål er det bedste i min karriere, fordi det blev scoret i et Derby, siger Sean Klaiber og uddyber:
- Det er den type mål, der kan gøre dig til et mesterhold, siger backen, der dukkede op ved bageste stolpe og tordnede bolden op i nettaget efter Jacob Rasmussens eminente aflevering over FCK-forsvaret.
Elias Jelert haltede efter og fik slet ikke presset Brøndby-backen, der med sin scoring blev matchvinder og dagens store helt på Vestegnen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi skal tro, vi kan vinde mesterskabet, hvis vi bliver ved på den måde, hvor vi kæmper og står sammen som hold.
- Men det kommer ikke af sig selv. Det er noget vi kæmper for, hver dag på træningsbanen, smiler Sean Klaiber og erkender, at chancerne er meget gode efter den vitale sejr over FC København.
Sean Klaiber kæmpede og sloges i højresiden, hvor han markerede sig stærkt i duellerne og pasningsspillet. Og så er han et farligt våben i modstanderens felt.
Kvistgaarden ændrede kampen
Sean Klaiber og Brøndby-mandskabet var under pres i begyndelsen af anden halvleg, hvor de 34.000 tilskuere sad og ventede på 2-0 scoringen, der havde gjort det endnu sværere for Brøndby.
Men indskiftningen af Mathias Kvistgaarden fik stor betydning for udfaldet.
Den opfattelse har Sean Klaiber i hvert fald.
- Mod et stærkt hold som FCK har du brug for fart. For hurtige spillere som kan true dem. Det kan Kvistgaarden, siger Sean Klaiber og slår fast:
- Hvis vi skal vinde mesterskabet, skal vi have en stærk bænk. Og det har vi.
- Men vi har også et hold, der står sammen og kæmper for hinanden. Vi har en stærk tro helt til sidst i alle kampene, påpeger han.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC København
Brøndby IF
3F Superliga



























