Det er 16 år siden, Tottenham sidst vandt et trofæ.
For i 2008 placerede Tottenham senest et trofæ i trofæskabet - det skete, da man vandt den engelske liga cup.
Siden da har det været tæt på af flere omgange, dog uden succes.
Det har cheftræner Ange Postecoglou tænkt sig at lave om på - og han peger på det faktum, at han plejer at vinde i sin anden sæson.
- Normalt plejer jeg at vinde trofæer i min anden sæson. Det er hele ideen, fortæller Postecoglou til Sky Sports.
- Det første år handler om at etablere nogle principper og et fundament.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Forhåbentligt er det andet år der, hvor man begynder at vinde ting. Selvfølgelig er det nemmere sagt end gjort, især i Premier League og i de turneringer, vi er med i.
- Det er altid sådan, jeg har set på det; at man skal kunne skubbe videre, alt afhængig af, hvordan det første år er gået.
- Sidste år havde vi nogle rigtig gode momenter, men vi havde selvfølgelig også nogle hårde øjeblikke. Jeg tror, vi lærte lige så meget fra de hårde øjeblikke, som vi gjorde fra de gode stunder. Forhåbentligt betyder det, at vi er et godt sted.
- Vi er helt sikkert et bedre forberedt hold nu, end vi var sidste år.
I sine bare to år i skotske Celtic vandt Postecoglou den skotske liga to gange, pokalturneringen én enkelt gang og den skotske liga cup to gange.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Tottenham
Premier League





































